Fortiden der skabte nutidens Hillside
House
Hillside House er resultatet af mange ting
Der ligger mange års kreativt arbejde bag Hillside House, som
det i dag kendes og respekteres både indenfor fotografiske
løsninger og i mediebranchen.
Kreative billeder og
film siden 1980
Alt lige fra krævende modelfotograferinger af smukke
kvinder til portrætter af kendte danske og internationale
kunstnere har været en del af dagligdagen for Thorkil Jensen siden
1980. Der ligger således en lang og meget alsidig erfaring bag
Hillside House Photo.
Billederne startede med
musik
Faktisk startede det endnu tidligere for Thorkil Jensen
med en enkelt professionel opgave helt tilbage i 1974. Han var kun
15 år, da hans daværende pengeinstitut i engagerede ham til at
fotografere et julearrangement med optræden af folkemusikgruppen De
Gyldne Løver.
Smukke kvinder har altid været et godt motiv
Thorkil Jensen har siden 1980 fotograferet mange danske
modeller ved blandt andet forskellige miss-konkurrencer lige
fra Nørresundby til Haslev på Bornholm. I dag er modelfotografering
stadig en af de helt store aktiviteter i Hillside House
Photo.
Musikbranchen har været kunde i mange år
Musikbranchen har bedt Thorkil Jensen løse utallige
fotoopgaver gennem mange år. Blandt andet i form af fankortfotos,
koncertbilleder og coverfotos til først cassettebånd, LP´er og
siden CD´er. Referencerne spænder lige fra Bjørn & Okay, Netto
Music, Mermaide Music, World Wide Music, Elap Music, og til
Benny Bach, der er tidligere direktør på Nordisk Film samt
MBO.
Hillside House Photo benyttes i dag som fotograf af blandt
andet den årligt tilbagevendende Slagerparaden. Det er en
månedlang koncerttourné med nogle af Danmarks bedste og mest
efterspurgte kunstnere inden for populærmusikken.
Berømte mennesker foran kameraet
Af kendisser har Thorkil Jensen / Hillside House Photo
desuden fotograferet alt og alle lige fra Kim Larsen, Margurite
Viby til Willie Nelson og The Osmonds. Fra
Poul Reichhardt og Johnny Cash til Roger Whittaker, Kirsten
Walther og Shu-Bi-Dua. Sportsjournalisten Gunnar "Nu" Hansen,
TV-manden Otto Leisner og den irske
melodigrandprixveteran Johnny
Logan er tre andre legender. Samt ikke mindst en
fantastisk trup akrobater fra Den Russiske Statscirkus er
blandt hundredvis af berømtheder fra mange nationer, brancher
og genrer, der har smilet til Thorkil Jensen, når han
fotograferer.
Musikvideoer og andre multimedieformer
Thorkil Jensen har produceret utallige musikvideoer og
overblændingsshows med danske og internationale kunstnere
som Bamses Venner (DK), The Next of Kin (DK), Tanja
fra Mors (DK), Teddy Nelson (N), Rock Nalle (DK), Barry Blood (UK),
Country Gamblers (DK), Charlie McCoy (USA), Lottenburger Singers
(DK), Carleen Carter (USA), Trans Europa Express
(D/DK/UK) og Wipe Out (DK) samt Nashville Connection (N).
TV2 og dokumentarfilm
TV2 har
benyttet Hillside House Photo som eksternt produktionsselskab, og
Thorkil Jensen har desuden produceret musik- og
dokumentarfilm. En af disse musikfilm blev lavet i tæt, kreativt
samarbejde med entertainerne Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard på
rejse i USA. Af dokumentarfilm kan især nævnes de to berømte
kultfilm "Conrad Conradsen" og "Manden fra Shell".
Hillside House Photo har i dag lagt filmmediet på hylden.
Dag- og ugebladene
Danske dagblade samt ugeblade
som Se
& Hør og Billedbladet får løbende leveret billeder
fra Thorkil Jensen, Hillside House Photo eller Hillside House
Press. Endvidere har Thorkil Jensen arbejdet som international
fotojournalist på magasinet "Countryexpress". Der er ingen grænser
for de emner, der er gået gennem et kamera holdt af Thorkil Jensen
siden 1980.
Vi fotograferer professionelt alt for alle
Med lige stort kreativt engagement har Thorkil Jensen
gennem alle årene både fotograferet og lavet film for såvel
erhverslivet som private kunder. Hos Hillside House
Photo gør vi i dag ikke forskel på virksomheder, smukke kvinder,
kendte verdensstjerner, brudepar eller familiens gamle,
hyggelige bedstefar, når fotograferne arbejder.
Alle kunder er lige velkomne
uanset anledningen, og vi ser enhver ny opgave
som en spændende udfordring uden tanke på
størrelsen.
Thorkil Jensen var blandt andet radioaktiv
Ud over at have haft et kamera fastmonteret i sin højre hånd
siden 1980 har Thorkil Jensen også nået at blande sig i mange andre
spændende ting.
Blandt andet har han været studievært på mere end 2000
radioprogrammer med country- og populærmusik. Ligeledes har han
lavet fjernsyn på TV-Aalborg samt A-TV i Århus.
Thorkil Jensen har skrevet amerikanske countrysange, der er
udgivet på CD, han har forfattet uendeligt mange pressemeddelelser,
og han er kendt for at holde varme og medrivende foredrag om sit
spændende liv. Oven i er det også blevet til to bogudgivelser fra
Thorkil Jensen.
Gennem mange år har Thorkil Jensen arbejdet free-lance som
A&R maneger for både danske og internationale kunstnere.
Ligeledes var han tilbage i slutningen af 1980´erne ansat som
Publishing Manager på Danmarks mest udgivende pladeselskab, Netto
Music. I den forbindelse rejste Thorkil Jensen blandt andet i hele
Danmark, Frankrig, England og USA.
Historien om Thorkil Jensen og vejen til Hillside House er
næsten endeløs, men den kan bedst sammenfattes kort i konklusionen,
at han er et født mediemenneske.
Han gjorde det sgu! Noget om bøger...
Hele eventyret om Thorkil Jensen er samlet i hans 2009
selvbiografi "Jeg gjorde det sgu! Fra Vestbyen, Aalborg til Music
City, USA".
Bogen kan bestilles for kr. 100,- plus forsendelse her.
I 1987 udgav Thorkil Jensen den første danske bog om country
musik, "Country & westernmusikkens historie".
Desuden har Thorkil Jensen i 2010 bidraget væsentligt med både
gode historier og flotte billeder til to bøger.
Ligeledes skriver dansktopsangeren Richard Ragnvald,
impresarioen Calle Nielsen samt sangerinden Susanne Lana
fyldestgørende om deres samarbejde og venskab med Thorkil Jensen i
deres respektive selvbiografier.
Hillside House i udvikling siden starten
I dag er mediehuset Hillside House bygget op omkring tre
afdelinger, der arbejder hver for sig eller i et bredt samspil.
Photo, Press og Publishing står til din rådighed på professionelt
niveau som beskrevet på denne side.
Tilbage i 2006 grundlagde Thorkil Jensen imidlertid sit Hillside
House inden for et helt andet primært område end de nuværende
tre.
Med musik i blodet skabte Thorkil Jensen sit eget pladeselskab,
Hillside House Records, der lagde stort ud med en country
CD-udgivelse i international high-end topklasse.
Pladen "Queen of the Tears" med den danske sangerinde Susanne
Lana blev indspillet i Nashville, Tennessee i USA med nogle af
verdens største legender inden for countrymusik. Blandt musikerne
var Charlie
McCoy, Hoot Hester, Loyd Green og Bill Hullett. Gæstesolist på
produktionen var superstar og legende Billy
Walker!
Læs endnu mere om Thorkil Jensen, Nashville, der er Music City
USA, og ikke mindst Hillside House Records her.