TFP

TFP er modelbranchens forkortelse for Time for Pictures og betyder på godt dansk, at du laver en byttehandel med Hillside House Photo.

Din TFP indsats for Hillside House Photo

Hillside House Photo honorerer din tid med lækre og professionelle billeder, når du er model for os i en TFP.

Hos Hillside House Photo benytter vi TFP ved test af nyt avanceret grej eller måske afprøvninger af, hvordan nye lyssætninger og opstillinger virker i praksis. Det kræver ofte, at modellen har lidt ekstra tålmodighed. Det er nemlig ikke sikkert, at vi helt ved, hvad vi laver. Derfor giver vi dig en TFP som tak for hjælpen.

Vi bruger fra tid til anden også friske TFP modeller til nye billeder, der skal præsenteres i vores egen markedsføring, her på vores hjemmeside og måske andre profilsider, vi er tilknyttet. Det kan eksempelvis være Hillside House Photo på Facebook.

TFP-Text-TJ-1.jpg

Vores TFP betaling til dig

Begrebet TFP er internationalt, men for jyder har det en helt særlig klang, at man kan få noget værdifuldt helt gratis.

En TFP session kan foregå i vores Hillside House Photo Studio, eller det kan være on location såvel indendørs andre steder som ude i naturen. Du skal påregne at skulle stå til rådighed i to til tre timer, og vi vil ofte bede dig om at medbringe masser af forskelligt tøj, sko og smykker alt efter opgavens karakter.

Vil du være "forsøgskanin" og/eller frontfigur, når vi har brug for det, bliver du belønnet for din indsats med en flot modelmappe. Den indeholder ca. 30 professionelle digitalbilleder, der alle er kreativt redigeret. Med en TFP fra Hillside House Photo får du både opbygget erfaring med at stå model, og du får mange flotte billeder til dit portfolio.

TFP-Text-TJ-2.jpg

Tilmeld dig Hillside House Photos TFP

Når du tilmelder dig vores TFP gruppe, bliver du måske en af de heldige, der får tilbudt at være med. Eneste to betingelser er, at du er mindst 18 år gammel, og at du vedhæfter et eller flere vellignende billeder af dig selv.

Bemærk: Alle TFP fotograferinger pålægges et gebyr til administration og forsendelse på kr. 50,-.
Dette skal betales kontant, når fotograferingen er afsluttet.

Du tilmelder dig TFP her.

TFP-Text-TJ-3.jpg

Øvrige vilkår:

Se venligst "Arkivet", "Brug af billeder" og "Copyright"

TFP - en god begyndelse

Modeldrømmen kan måske lettere blive virkelighed, hvis du som ny model stiller op til TFP fotograferinger.


Få erfaring og billeder

Gennem TFP får du både en masse erfaring og en lang række gode billeder til dit portfolio.

Det er gratis - du investerer kun din tid i opgaven.