Bryllupsfotograferne fra Hillside House Photo for
jer!
Når kærligheden skal bekræftes...
Hillside House Photo foreviger bryllupsromantikken enten i den
eksklusive Bryllupspakke 1 eller den mindre Bryllupspakke 2.
Førstnævnte er uden sammenligning det helt store luksuriøse
overflødighedshorn af en fotografisk totalløsning for hele
dagen.
Vi fotograferer stemningsfuldt lige fra gæsterne, gommen - og
forhåbentlig bruden - kommer til kirken, over det vigtige lille
ord, "Ja!", risene, roserne og karetturen. Vi fanger hele dagens
stemning og festens mange store højdepunkter til dansen efter
brudevalsen. Der sker ikke noget, vi ikke får med i et væld af
flotte billeder.

Selvfølgelig når vi også undervejs at fotografere jer som smukt
brudepar i flotte og kreativt opstillede billeder. Vi laver
billederne traditionelt eller anderledes og alternativt alt efter
jeres personlige ønsker.
Alle bryllupsdagens kærlige detaljer og uforglemmelige
romantiske øjeblikke gemmes til evigt gode minder om livets
store begivenhed. Hillside House Photo sikrer, at I bagefter
kan se alt det, I ikke selv nåede at få med, da det skete live!
Bryllupsfotografernes billeder fra festen besvarer også alle
jeres spørgsmål, selv når I skal fejre sølvbryllup...
Hvem var det, der spillede, da vi blev gift? Hvordan var det nu,
bordene var dækket? Var der noget om, at fætter Orla havde sovs på
skjorten allerede før middagen? Var sangskjuleren lavet som en
plæneklipper? Hvem sad ved siden af Tante Træls? Husk og gense alle
detaljerne med Hillside House Photo.

Professionelle billeder fra hele dagen
Bryllupsfotograferingen fra Den eksklusive pakke samles i en
flot DVD mappe med op til 500 dejlige digitale fotos. Mappen
leveres med jeres specielt designede cover, så den er unik og
helt personlig. Billederne er både i farve og sort/hvid, og
efter jeres ønsker, kan der selvfølgelig ekstra laves print i de
størrelser, der passer jer.

Vi er bryllupseksperter så lad hellere os
fotografere jeres største dag
Læg ikke minderne fra en af livets største dage i hænderne på
velmenene venner, der måske gerne vil gøre jer en tjeneste. Det kan
gå rivende galt, så I ikke får det hele med i en kvalitet og
sammenhæng, der gør bryllupsbillederne til gode minder for
livet.
Vi kommer med professionel viden og erfaring, det sidst nye
avancerede grej samt et vågent øje, der fanger alt. Efter festen
bruger vi to arbejdsdage på at redigere, optimere og efterbehandle
alle jeres billeder enkeltvis til kunstværker. Det gøres i
avancerede og professionelle redigeringsprogrammer, som vi løbende
efteruddanner os i at bruge.
Alt dette kan jeres venner sikkert ikke gøre for jer - for
Bryllupsfotograferne fra Hillside House Photo er det naturlig
hverdag.

Bryllupsfotograferingen er en stor tillidssag at betro nogen.
Næsten hver lørdag i mange år har brudepar ikke fortrudt, de
betroede opgaven til Hillside House Photo.
Vi siger også "Ja!"
Hillside House Photo følger jeres romantiske dag med et ægte
personligt engagement, så jeres lykke bliver fanget i de rette
øjeblikke!
Vi tager de helt traditionelle og romantiske billeder, men som
de kreative fotografer, vi er, laver vi også meget anderledes,
sjove og nærgående billeder af jer, gæsterne og hele festen!
Ja! Hillside House Photo har overblik til også at få de helt små
detaljer med fra den store bryllupsdag.
Fotograferne fra Hillside House Photo får altid det hele med,
fordi det er det absolut eneste, de skal koncentrere sig om.
Mød bryllupsfotograferne her
Specielle ønsker fra jer
Hillside House Photo tilbyder som udgangspunkt for jeres
bryllupsfotografering to forskellige pakkeløsninger.
Har I et helt tredie ønske omkring fotograferingen af jeres
bryllup, så spørg endelig. Vi skræddersyer gerne den løsning, der
er helt optimal for netop jer.
Priser
Vi fotograferer jeres bryllup professionelt til priser fra kun
kr. 3.500,-
Få en smuk kalender
Nyd bryllupsdagen i et helt år. Sammensæt jeres 13
bedste bryllupsbilleder på en kalender
Morgengaven
Husk vi laver fantastisk flotte fotograferinger til Morgengaven